Kyoto

Kyoto er på mange måder en kontrast til Tokyo. Byen er meget mindre og på en måde mere hyggelig. Der er masser af små japanske izakaya, templer, gamle flotte bygninger og små vintage butikker. Vi elsker Kyoto og det er helt klart en anbefaling om at tage nogle dage der. Afstandene er en del mindre end Tokyo og derfor kan du også nå rundt til en del flere ting på én dag. Derfor kan du med fordel bare tage 2-3 dage her, hvis det blot skal være en smuttur på din videre rundrejse i Japan.

Hvor skal man bo?

I Kyoto kan du finde mange hyggelige hoteller og stilen er lidt en anden end i Tokyo. Mange af hotellerne udstråler en mere “zen” vibe, som vi især elsker, hvis man lige skal have et break fra storby. Hotelværelser kan godt være små, så hvis du vil finde noget ordentligt, skal du booke i god tid. Men selv hvis du booker et dobbeltværelse, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at værelset er større, men blot sengen er større. Priserne i Kyoto er lidt billigere end i fx Tokyo, så her kan du være heldig at få lidt mere for pengene. 

Derudover kan du også finde mange skønne “ryokan” i Kyoto, som er en traditionel japansk kro/hotel. Det er en fin måde at bo lidt mere japansk, end på et normalt hotel. Her sover man ofte på en tatami-måtte eller futon på gulvet. En tredje mulighed er Airbnb. Der er mange gode bud, men ofte er lejlighederne lige så små som et hotelværelse og prisen er næsten den samme.

Her er vores bedste bud på hoteller og ryokan:

Hvor skal du spise og drikke?

Den gode kvalitet af mad bibeholder de over hele Japan. Derfor holder vi også fast i vores påstand om, at du ikke får et dårligt måltid i Japan! Selvom Kyoto ikke er lige så travl som Tokyo, skal du stadig have tålmodighed, hvis du vil ud og spise på de gode steder. Der kan ofte godt være kø, men det er ventetiden værd.

Her er vores bedste anbefalinger til spisesteder:

Gode kaffe´spots:

Hvad du ikke vil gå glip af i Kyoto!