Stilling hos Sakura Copenhagen
Social Media & Digital Marketing Praktikant
Sakura Copenhagen søger 1-2 praktikanter til at assistere vores dygtige team
på Frederiksberg C med en række digitale marketingopgaver, heriblandt
styrke vores SoMe content på diverse platforme.
Sakura Copenhagen er en danskejet design- og interiørvirksomhed stiftet i
2019. Vi har fokus på håndplukkede, japanske designartikler såsom keramik,
brugskunst og tekstiler. Vi er et ungt, dynamisk team der alle værdsætter godt
håndværk og den særlige japanske designfilosofi. Virksomheden er i vækst,
og vi har mange projekter i støbeskeen.
Dine opgaver som praktikant
Praktikopgaverne vil variere mellem at være strategiske og praktiske, men vi
sammensætter forløbet ud fra praktikantens styrker og ønsker. Opgaverne
kunne f.eks. være:
- Lave SoMe content til Instagram, Facebook og TikTok
- Assistere på photoshoots til website, kampagner, SoMe og PR
- SEO-optimering af website
- Opsætning og analyse af digitale annoncer på Metas platforme
- Google Ads-optimering
- Email marketing-strategi samt udarbejdelse af nyhedsbreve
- Planlægning og eksekvering af events
- Optimere website og e-commerce platform
- Konceptudvikling og tekstforfatning
- Styre og opsætte influencer-samarbejder
- Udarbejde en online kampagnestrategi for 2025
- Analyse og performance af online aktiviteter
- Diverse ad hoc-opgaver i vores digitale univers
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, er du muligvis den praktikant vi
søger.
Vi ser gerne at …
- Du er vild med sociale medier og selv bruger dem dagligt
- Du er kreativ, nysgerrig og arbejdsom
- Du har et øje for det gode design, de rigtige billeder og elsker content
- Du er proaktiv og en teamplayer
Til gengæld tilbyder vi en unik mulighed for at opleve hverdagen og
marketingarbejdet i en spændende design- og interiørvirksomhed. Der er kort
fra tanke til handling - og du vil få masser af ansvar, hvis du vil. Du vil indgå i
vores team på lige fod med de øvrige medarbejdere og få plads på vores
kontor der ligger i forlængelse af vores butik og studio på Gammel Kongevej
91, Frederiksberg C. Praktikken er ulønnet, men vi betaler selvfølgelig frokost
og evt. rejser etc.
Læringspotentialet for vores praktikanter er stort. Vi har haft praktikanter der
designede vores hjemmeside og rejste med os til Tokyo for at lave
photoshoots og SoMe content. I dag flere job i virksomheden ved siden af
deres studier. Vi håber du kunne være den næste.
Kontakt
Lyder et praktikophold hos Sakura Copenhagen som noget for dig? Vi søger
løbende praktikanter. Send din CV og ansøgning til Henrik Würgler på
henrik@sakuracph.dk. Husk at oplyse hvornår du ønsker, at dit praktikforløb
skal begynde, og hvor længe du ønsker at være hos os. Vi ser helst at du er
her fuldtid i minimum 2 måneder, men vi er fleksible i forhold til eventuelle
skoleopgaver og eksaminer.